Se VIDEO af hele prisoverrækkelsen HER

– klik på forsiderne og på [introduktions video] herunder for at få mere info

Bedste danske tegneserie 2020:


'DRONNINGEN' af Karoline Stjernfelt

I bind 2 af "I morgen bliver bedre" graver vi os dybere ned i trekantsdramaet mellem
den mentalt udfordrede konge Christian d. 7, dronning Caroline Mathilde og livlægen Johan Struensee.
Lægen er hyret til at få styr på den uregerlige konge, men da det går op for ham
at kongens uro mere skyldes hans formyndere end hans sind, bliver brikkerne rokeret,
og en magtkamp efter nye regler kan begynde ...


Bedste danske debut 2020:



'MIN NAT MED DIG', skrevet af Tomas Lagermand Lundme og illustreret af Fred Tornager.

Vi er i 80'ernes København. På de kolde toiletter under Rådhuspladsen
har Mads sex med tilfældige mænd for pengenes skyld.
På Burger King sidder Janus med sin sodavand og en digtsamling i rygsækken.
Dette er en fortælling om mødet mellem to unge fyre, der begge står i en fase,
hvor en masse valg skal træffes, men hvor det sværeste valg
måske er at erkende, hvem man selv er.

Bedste danske tegneserietegner 2020:



Karoline Stjernfelt
for 'I morgen bliver bedre 2': DRONNINGEN

Ved overrækkelsen fik Karoline spørgsmålet: “KONGEN” var på 158 sider, “DRONNINGEN” var på 230 sider ...
Bliver “LIVLÆGEN” på 300 sider? og svaret var: "Nej! Den bliver på 350 sider!"


Bedste danske tegneserieforfatter 2020:



Lars Kramhøft for bl.a. FRANKENSTINE og NOGET FRYGTELIGT ER ALTID LIGE VED AT SKE

Lars Kramhøft udkom i 2020 både med ungdoms allegorien "Frankenstine" på Forlaget Cobolt,
og med "Noget frygteligt er altid lige ved at ske" på Forlaget Fahrenheit.
Den sidste er en fortælling om ensomhed og fremmedgørelse i en verden præget af
benhård konkurrence og konstante krav om at præstere.
I dét miljø har kærligheden hårde kår, og den angstfulde depression lurer lige om hjørnet ...



Bedste danske tegneseriefarvelægger 2020:


Karoline Stjernfelt for 'I morgen bliver bedre 2': DRONNINGEN

Ved modtagelsen gjorde Karoline opmærksom på, at hun m.h.t. farvelægningen skylder stor tak til:
Jam Aden, Mikkel Basse Battefeld, Thit Ringbøl Bitsch, Ymir Örn Anarson O'Neill,
Johan Ringbøl Bitsch, Sarah Thomas, Tzook Har-Paz og Idun Sjödin.