– klik på forsiderne og på [introduktions video] herunder for at få mere info

Bedste danske tegneserie 2022-23:


'I NØDENS STUND' af Tatiana Goldberg og Ralph Shayne

”I nødens stund” fortæller den dramatiske historie om de danske jøders flugt til Sverige.
Tegneserien er blevet til i samarbejde mellem amerikaneren Ralph Shayne, hvis mor flygtede over Øresund i oktober 1943,
og den danske tegneserietegner Tatiana Goldberg. ”I nødens stund” blev i efteråret udsendt i både USA og i Danmark
i forbindelse med 80 års-dagen for redningsaktionen, og Tatiana Goldberg var i den forbindelse i USA
til en ugelang lanceringsevent, der trak et stort publikum.

[introduktions video]



Bedste danske debut 2022-23:



'MIT INDRE ØJE' af Anna Laurine Kornum

Anna Kornum debuterede med en autofiktiv grafisk gyser, der genbesøger barndomshjemmet,
hvor moren tages af sygdom, faren gribes af fortvivlelse og stedmoren viser sig at være fra Helvede.
Kornums billeder er smukke og realistiske, men fyldt med en sælsom uhygge, der i 2023 også sikrede hende
Pingprisen og prisen for Årets Danske Horrorudgivelse på Krimimessen i Horsens.

[introduktions video]


Bedste danske webtegneserie 2022-23:



'ANDERS TEGNER DAGLIGT'
af Anders Brønserud

Tilbage i 2016 begyndte Anders Brønserud at lægge en daglig stribe, “Anders tegner dagligt”, ud på sin Instagram-profil.
Reglen var, at den skulle tage en halv time at tegne, scanne ind og lægge op.
Hurtigt kom den til at dokumentere højdepunkterne i hans eget liv, som det udspiller sig
mellem kattelortene i sandkassen, frokostsnakkene i børnehaven, timerne ved tegnebordet.
Siden er det blevet til over 1.000 striber og flere bogudgivelser, senest
“Halvtreds, halvfed og halvfærdig” fra Forlaget Forlæns.

[introduktions video]