– klik på forsiderne og på [introduktions video] herunder for at få mere info

Bedste danske tegneserie 2021:


'PUNK LIFE CRISIS' af Simon Petersen

Simon nærmer sig de 40. De gamle punk-venner (“Snotklud” og “Lakridsen”) er blevet fucking breeders
og er flyttet til Vanløse. Kampen mod kapitalismen må udsættes, og det forhadte “lortesystem”
har skaffet både lejlighed og børnepenge til dem. Det er slut med koncerter og drukture.
Kun Simon drømmer stadig om at blive forsanger i et punkband, inden det er for sent.

[introduktions video]

Over en zoom-forbindelse fra Esbjerg bekræftede Simon, at hans karriere som forsanger i et punk band,
virkelig kom i stand efter hans optræden på en Døds-Metal karaoke scene.

Bedste danske debut 2021:



'ANEPANTLA' af Lina Rosé Saxtorph

Vi skal tilbage i tiden til 1480 og til en helt anden verdensdel, nemlig Mellemamerika,
hvor Aztekerne holder deres imperium i et jerngreb. Vi følger den unge kvinde ATL,
som rejser til hovedstaden for at blive musiker ved hoffet. Her drages hun af
den mystiske regngud og de hemmeligheder, der gemmer sig i hans tempel.

[introduktions video]

I sin takketale fortalte Lina, at interessen for Aztekerkulturen startede
allerede i teenageårene, men at selve inspirationen til serien kom fra et enkelt foto
af en indfødt kvinde stående i en døråbning i Mellemamerika.


Bedste danske tegneserieskaber 2021:



Lars Kramhøft
for føjletonserien 'Working Poor'

Lars udgav selv og mod alle odds i 2021 "Working Poor" først som føljeton på Instagram
og siden som 4 fysiske hæfter. Hele serien blev året efter udgivet i bogform
på forlaget Fahrenheit under titlen 'Husvild'.

[introduktions video]

Over en zoom-forbindelse fra en bar i Kuala Lumpur takkede Lars for prisen,
og svarede på spørgsmål fra salen om hans aktuelle dagsstribe "Byens Lys" i Information.
Han er kommet godt fra start og forsikrede, at striberne til hele januar ER produceret.